23948sdkhjf

Løvbjerg styrker overskuddet mod forventning

Supermarkedskæden er tilfreds med lille fremgang på bundlinjen efter turbulent år

Løvbjerg opnåede i 2017 et overskud på 6,8 millioner kroner før skat.

Dermed styrker en af Danmarks største familieejede supermarkedskæder sit overskud med en halv million kroner - og det på trods af et turbulent år, hvor byggerod i to varehuse har præget omsætningen, der er faldet fra 1,04 milliarder kroner plus moms i 2016 til 1,03 milliarder i 2017.

Det skriver Dansk Handelsblad.

- Vi har i løbet af året gennemført en gennemgribende ombygning af vores største supermarked på Trøjborg i Aarhus. Set i det lys havde vi forventet en lille tilbagegang på bundlinjen. Når vi så alligevel har formået at skabe fremgang på bundlinjen og en indtjening, der ligger et stykke over vores budgetter, så kan vi ikke være andet end godt tilfredse, siger adm. direktør Jesper Due til bladet.

Løvbjerg fik i 2015 vendt et flerårigt underskud, da resultatet endte på 3,7 millioner kroner før skat.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078